Hop til hovedindholdet

Spinderihallerne logo

STRØMSTYRKE: Iværksætterforløb


Dato og tid

Onsdag d. 20. marts 2019 kl. 08:30 til torsdag d. 24. oktober 2019 kl. 19:30

Tilmeldingsfrist

Mandag d. 18. marts 2019 kl. 22:30

Sted

Spinderihallerne - Pakkeriet, Spinderigade 11, 7100 Vejle Spinderihallerne - Pakkeriet
Spinderigade 11
7100 Vejle

STRØMSTYRKE: Iværksætterforløb


Arrangementsbeskrivelse

Strømstyrke 
Vi er klar med et nyt, forbedret og gennemtestet Strømstyrke forløb, som er udformet og sammensat ud fra evalueringer og input fra tidligere deltagere. 

Strømstyrke er et iværksætterforløb, der styrker både dig og din virksomhed til at vokse. Det er et forløb for dig, som allerede har etableret en virksomhed og som nu gerne vil tage det næste skridt i forhold til at drive din virksomhed succesfuldt videre. 


Du kan deltage, hvis dit CVR nummer er mellem 1-5 år.


For at komme med på Strømstyrke lægger vi vægt på, at du allerede har kunder og at du har et klart ønske om at gøre din virksomhed til en bæredygtig levevej. Du skal være motiveret for at arbejde intensivt med din virksomhed henover seks måneder (marts - oktober 2019) med henblik på at skabe udvikling og vækst. 

 
Forløbet 
Forløbet skydes igang med en to-dages workshop for dig og de andre deltagere på Hotel Trinity i Fredericia. Workshoppen har fokus på at DU skal ARBEJDE med DIN virksomhed og sætte kursen for de næste måneder.

Derudover skal du og de andre lære hinanden at kende, så der bliver skabt et godt netværk, som kan bruges til sparring og videndeling.

På workshoppen vil Søren Schnedler fra centerofgravity.dk arbejde med din/virksomheds kerneværdi faciliteret af Helene Bak fra brandstorm.dk.


Herefter følger fem faste moduler fordelt ud på de næste seks måneder. Der er cirka to mødegange pr. måned: 

- KEND DINE KUNDER. Faciliteres af Mette Hauge Kaae fra nichefabrikken.dk.
- PRISSÆTNINIG. Faciliteres af Margrete Bak fra karlbak.dk.
- (SELV)LEDELSE. Faciliteres af Margrete Bak fra karlbak.dk
- VIRKSOMHEDENS ØKOSYSTEM. Faciliteres af Julie Kjær-Madsen fra loopcompany.com 


Du får også:

  • Individuel business sparring og hjælp til at udvikle din virksomhed
  • Praktiskorienteret viden og værktøjer
  • Et udvalg af valgfag
  • Netværk af andre iværksætter virksomheder

Læs her, hvad en tidligere deltagere har fået ud af sin deltagelse.



Du betaler.. 
Med din tid og dit engagement i form af timeregistrering og ved at indlevere udvalgte virksomhedsdata.

Derudover er forløbet inkl. materialer, overnatning på Hotel Trinity i Fredericia d. 20-21 marts, og fuld forplejning i form af morgenbrød, frugt, frokostbuffet med udvalg af salater og varmeretter samt eftermiddagsforfriskning og kaffe/te/vand hele dagen til hvert modul. Pris: 3250 kr. 

Der er plads til 20 deltagere, så send din ansøgning nu, ved at udfylde tilmeldingen til højre.

Interviews afholdes løbende.

Læs her, hvad en tidligere deltagere har fået ud af sin deltagelse.


Interview og optagelsesproces
Når vi har modtaget din ansøgning, vil vi kontakte dig og invitere dig til et interview i februar/marts måned. Ved interviewet får du mulighed for at præsentere dig selv, stille spørgsmål og afstemme dine forventninger.

Samtidig får vi mulighed for at høre lidt mere om dig og dine drømme og ønsker for din virksomhed.

Interviewet varer ca. 30-60 min. og arrangeres på forhånd.

Interviewet skal sikre, at forløbet er det rigtige for dig og samtidig vil vi gerne sikre, at du er motiveret for at bruge den nødvendige tid og energi på at deltage i forløbet. Ambitionen er, at holdet vil syde af dynamik og udvikling.


Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til forløbet, optagelsesproceduren eller er du tvivl om STRØMSTYRKE er noget for dig? Så kontakt projektkonsulent i Vejle Charlotte Frederiksen på +4540 38 97 80 eller cfred@vejle.dk eller projektkonsulent i Svendborg, Kasper Tveden Jensen på +4524 63 96 14 eller kasper.tveden.jensen@svendborg.dk.

STRØMSTYRKE er en del af det EU-finansierede projekt MEDSTRØM, og Spinderihallerne i Vejle samt Fremtidsfabrikken i Svendborg er tovholder for forløbet.

Læs mere om forløbet på www.medstroem.dk.


Betingelser for deltagelse
Når du er optaget på forløbet  forpligter du dig til at indlevere og opfylde 3 ting:

1. Registere og levere din tidsforbrug i form af timeregistreringer

Det forventes at du bruger cirka 40 timer om måneden til forberedelse og deltagelse på modulerne, business sparring og buddyordning, og du forpligter dig til at registrere dit tidsforbrug på forløbet og indlevere det til projektadministrationen.

2. Leverer information om din omsætning og antal samarbejdspartnere
Som deltager forpligter du dig til at oplyse din lokale koordinator om følgende økonomiske nøgletal for din virksomhed. Spinderihallerne bruger dine økonomiske data som måleparametre og de behandles fortroligt. 

3. Udfylder de løbende spørgsmål fra SDUs forsker team
Medstrøm-projektet følges af to forskere fra Syddansk Universitet(SDU), og gennem din deltagelse i projektet er du udvalgt til at bidrage til forskning og metodeudvikling, som vil komme andre iværksættere til gode. Du vil blive bedt om at besvare en kort række spørgsmål, som du modtager på mail, både før, under og efter din deltagelse i forløbet, og besvarelsen af disse spørgsmål er en betingelse for at kunne deltage i projektet. Svarene behandles naturligvis strengt fortroligt, og dit bidrag er anonymt

Ved at udfylde ansøgningsskemaet til højre, erklærer du dig indforstået med nævnte betingelser.

Læs her, hvad en tidligere deltagere har fået ud af sin deltagelse.


Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >