
Indlæser
Torsdag d. 13. marts 2025 kl. 19:00 til 20:30
Torsdag d. 13. marts 2025 kl. 18:00
Spinderihallerne - "Pakkeriet",
Spinderigade 11,
7100 Vejle
Spinderihallerne - "Pakkeriet"
Spinderigade 11
7100 Vejle
Oplev Rasmus Valentino Mandal (manden bag Instagram-profilen: Mandestrik) i en åben, ærlig og humoristisk samtale med Spinderihallernes egen iværksætterkonsulent Peter Lynggaard
Kom til en inspirerende aften, hvor samtalen vil dreje sig om hvor kreativiteten kan tage os hen.
Du behøver ikke at kunne strikke (men hvis du gør, så tag endelig dit nørkleri med) for at deltage i det her event.
Rasmus, bedre kendt som Mandestrik, er blevet et internationalt fænomen i strikkeverdenen. Med en unik kombination af humor, ærlige indsigter om mental sundhed og imponerende håndværk har han på under ét år opbygget en global følgerskare på næsten 57.000. Hans Instagram-profil har inspireret mennesker verden over til at omfavne kreativitet og sårbarhed som en del af hverdagen, og at bruge strik til at komme ud af hovedet og komme ned i hænderne.
Rasmus’ tilgang til strikning er alt andet end traditionel. For ham er det ikke kun en kreativ proces – det er en terapi, en måde at finde ro og balance som familiefar med en psykisk lidelse, hvor hverdagen somme tider kan føles meget overvældende.
Samtidig krydrer han sine opslag og videoer med humor, som har gjort hans indhold både underholdende og dybt relaterbart. "Strikning er min måde at skabe noget smukt, selv når livet føles kaotisk," fortæller han.
Hans evne til at kombinere latter og livets alvor har ramt en nerve hos mennesker på tværs af kulturer. Gennem sin profil deler han både strikkeprojekter og ærlige refleksioner over psykisk sårbarhed og vejen til selvaccept.
Dato: Torsdag d. 13. marts
Tid: Kl. 19.00 - 20.30
Sted: Pakkeriet
Pris: 100dkk
Obs! Er du forhindret i at deltage, opfordres du til at kontakte arrangøren så en anden kan få pladsen.
Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >
Ann / Spinderihallerne
Tlf: +45 21 70 35 93
ankso@vejle.dk
Ann / Spinderihallerne
Tlf: +45 21 70 35 93
ankso@vejle.dk